identitetssvig

Hvad er identitetstyveri?

Identitetstyveri er bedrageri ved at overtage en persons identitet. For eksempel handler de kriminelle online i dit navn. Han får tingene, du får regningen. Ved identitetstyveri (ID-svindel) misbruger kriminelle personlige oplysninger, som de får gennem en onlineannonce, social engineering eller med en phishing-e-mail. Dette åbner for eksempel bankkonti i dit navn, som kriminelle penge kan overføres til. Eller den kriminelle bruger dine data til for eksempel at foretage køb på kredit.

I videoerne fra Safe Banking TV vil du lære alt om sikker banking. Marc fra Safe Banking TV forklarer, hvilke tricks de bruger, og hvad du kan gøre ved dem. Lad dig ikke narre afIdentiteits­fraude mistænkelige e-mails, sms’er eller telefonopkald. Ikke alle er, som de siger, de er. Hold svindlere væk! Se videoen med tips fra Marc fra Safe Banking TV. For hvis du passer på dig selv, giver du ikke svindlere en chance!

Heldigvis træffer mange organisationer foranstaltninger mod identitetssvig. Banker har for eksempel udviklet iDIN, som du kan bruge til at identificere dig selv over for offentlige myndigheder, forsikringsselskaber eller netbutikker ved hjælp af din egen banks sikre og betroede login-metoder. Du kan også selv gøre meget for at forhindre identitetstyveri. Hvis du er offer for identitetssvindel, eller hvis regeringen har lavet en fejl med din identitet, skal du altid rapportere dette til Central Reporting Center for Identity Fraud and Errors (CMI) og bede dem om hjælp. Mappen Giv ikke svindlere en chance: Et sikkert ID viser typerne af identitetssvindel, og hvordan du kan begrænse din skade.

Hvad kan kriminelle gøre med din identitet?

Kriminelle dykker ned i de metoder, virksomheder og enkeltpersoner bruger til at fastslå kundernes identitet. De forsøger at manipulere eller misbruge denne metode ved at bruge kundeoplysninger og/eller falske id’er.

Tyveri af data og dokumenter. Fra dit hjem, din taske eller hvor du nu opbevarer den, fra din postkasse, computer eller mobiltelefon.
Du bliver narret til at dele data. Via phishing-mails, online-annoncer eller chat-tricks i telefonen eller ved døren. I nogle tilfælde kan du blive fristet til at sende en kopi af et gyldigt ID.
Svindleren finder dine detaljer. I dårligt sikrede forvaltninger, i dit affald eller via internettet og sociale medier.

Mulige scenarier herefter:

Forbryderen åbner konti i dit navn for at modtage betalinger for såkaldt salg gennem annoncer på hjemmesider og internetfora. Lær mere om identitetssvig gennem annoncering
Forbryderen åbner konti i dit navn med den hensigt at stifte gæld i dit navn.
Forbryderen forfalsker dit træk. For eksempel forsøger han at få dine sikkerhedskoder og midler til autentificering (adgangskode, DigiD, bankkort osv.) fra dig som kontohaver.
Kriminelle anmoder om et erstatningsmiddel til autentificering og/eller sikkerhedskode på dine vegne og ‘vinkler det ud af postkassen’.
Forbryderen afgiver ordrer i netbutikker på dine vegne.
VBNL_IdentiteitsfraudeMBZKUDit identitetskort er på det sorte marked. En svindler kan købe et ID fra en, der ligner ham der. Denne ‘lookalike svindel’ kan være svær at få øje på i identitetskontrol.
Ud over sikre banksager er der andre områder, hvor den kriminelle kan misbruge din identitet. Du kan læse om dette i mappen Giv ikke svindlere en chance: et sikkert ID.

Hvad laver banken?

Når du åbner en konto, bliver du bedt om et gyldigt ID, og det vil blive tjekket, om det er blevet meldt stjålet.
Sikkerhedsmidler og koder såsom kort, PIN-koder og adgangskoder sendes separat eller skal afhentes personligt.
Transaktioner og ændringer af personoplysninger sendes ofte med en bekræftelse, som kunden kan tjekke.
Banker giver dig den bedst mulige information om identitetssvindel og advarer dig om aktuelle angreb via bankhjemmesiden.

Hvad kan du gøre?

Svindlere er mestre i at vinde din tillid. Læs om dette i mappen Giv ikke svindlere en chance: et sikkert id. Fald ikke for chat-tricks i telefonen eller ved døren, vær opmærksom på onlineannoncer og e-mails, der kræver, at du klikker på links. Er du i tvivl om, hvorvidt din bank er afsender af en besked, kan du altid ringe til din bank først.
Håndter dine identitetsdokumenter med omhu. Giv ikke id’er eller kopier til personer eller parter, som du ikke kender eller ikke har tillid til. Du kan også sende dit ID i krypteret og vandmærket form. Brug CopyID-appen fra regeringen til dette.
Sørg for, at din postkasse er godt sikret. Det burde ikke være muligt blot at fiske information fra din brevkasse. Tænk på et nyt betalingskort i dit navn efter anmodning fra svindleren, breve fra skattemyndighederne, lønsedler, årsopgørelser eller forsikringspapirer.
Få nogen til at tømme din postkasse, hvis du ikke er hjemme i længere tid.
Slå alarm, hvis en sikkerhedsenhed og/eller sikkerhedskode ikke når frem.
Klik aldrig på et link til en login-side i e-mails. Surf selv til den korrekte webadresse. Siden, som linket peger til, kan være en forfalsket hjemmeside for den kriminelle.
Sikre dine digitale konti såsom DigiD, iDIN eller sociale medier med to-trins autentificering: Du modtager en ekstra check på SMS, eller du genererer denne kode med en app. En svindler kan ikke gøre noget uden din telefon, tablet eller computer.
Tjek jævnligt dine personlige oplysninger og transaktioner på alle dine konti.
Anmeld tab eller tyveri af bankkort, kreditkort osv. til din bank med det samme.
Anmeld straks bortkomst eller tyveri af dit identitetsdokument til politiet og din kommune.
Gør din bank opmærksom på mærkelige transaktioner og fejl i personlige data.

Indikationer på identitetstyveri

Personoplysninger er blevet ændret uden dit samtykke.
Du kan ikke længere hæve penge.
Der er transaktioner på dit kontoudtog, som du ikke har givet en ordre på.
Du kan ikke længere logge ind på netbank.

Er du udsat for identitetstyveri?

Rapportér straks identitetsbedrageri til din bank.
Rapportér identitetssvindel til Central Government Identity Fraud Reporting Center.
Kontakt venligst de relevante myndigheder.
Før en log over begivenhederne og hold al relevant korrespondance. Indsaml så meget bevis som muligt, der beviser identitetstyveri. Dette omfatter kopier af kontoudtog, breve fra inkassobureauer eller abonnementsanmodninger.
Hvis du har mistanke om (som offer eller vidne for) en strafbar handling, skal du anmelde identitetssvig til politiet. Medbring så mange dokumenter som muligt for at understøtte din historie. Uden anmeldelse kan politiet ikke indlede efterforskning og uden anmeldelse kan man ikke få skaden inddrevet hos gerningsmanden eller forsikringsselskabet og gerningsmanden kan ikke straffes.
Skift dine kontoadgangskoder regelmæssigt. Brug stærke og anderledes adgangskoder. En stærk adgangskode er lang og består af en kombination af almindelige bogstaver og tal, store bogstaver og specielle tegnsætningstegn. Dette kan også være en kort sætning.
Hvis der er oprettet en profil i dit navn på Facebook, andre sociale medier eller Marktplaats, så send en anmodning til den relevante organisation om at få denne profil fjernet.
Overvej, om det er klogt i din situation at informere dine private og/eller forretningsforbindelser om, at du er udsat for identitetstyveri.
svig

Spørg et specialistopkald til Holland +31 70 808 0398 eller for Belgien +32 3 808 69 69

Hvis du har flere spørgsmål om dette emne, bedes du sende os en e-mail.